Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Nytårskoncert med Organic3 og Mathias Heise

JAN
13

Nytårskoncert med Organic3 og Mathias Heise


Dato Fredag d. 13. januar 2023, kl. 19:30
Sted Sydfløjen, Søndergade 206, 9900 Frederikshavn
Pris
200
Nytårskoncert med Organic3 og Mathias Heise

Endnu en gang er der nytårskoncert med Organic3.

Denne gang bliver det – på flere opfordringer – et gensyn med Mathias Heise som gæstesolist på kromatisk mundharpe.

Der er ikke mange, der spiller på dette lille fine instrument, hverken i Danmark eller resten af verden - og slet ikke på Mathias Heises niveau. Mathias Heise slog sit navn fast internationalt i 2013, hvor han blev verdensmester i kromatisk mundharpe ved World Harmonica Festival i Tyskland.

Han følger i fodsporet på den legendariske mundharpe-virtuos Toots Thielemans. Mathias Heise modtog Kronprinsparrets Stjernedryspris i oktober 2016.Modtog i 2017 den fine og anerkendte pris “Ben Webster Prisen”. 

Programmet bliver en skøn blanding af Organic3´s egne numre, og hvad bandet ellers kan finde på at kaste sig ud i. 

Mathias Heise mundharpe, Uffe Steen guitar, Esben Bach trommer, Niels Ole Sørensen Hammond B3.

Dørene åbnes kl. 18.30.

Entré 200,-kr. inkl. et lille traktement.
Øl, vand og vin kan købes.