Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Hvad er babysalmesang

I dag ved man, at musik har stor betydning for det spæde barn, ja selv det ufødte barn.

Musik stimulerer barnets udvikling.

I et spændende univers af sang, dans, fagter, instrumenter, bobler og farver udforsker vi den særlige verden, vi finder i Danmarks uovertrufne salmeskat.

 

Hvorfor babysalmesang?

Sang udløser endofiner i hjernen (kroppens eget lykkehormon), som får os til at føle os afslappede, glade og godt tilpas. Alle børn elsker musik, og forældrenes stemmer er de bedste i verden. Ved at lukke verdens larm ude og kun koncentrere os om, at sanse det nære, knyttes tætte bånd mellem forældre og barn.

Igennem danse, fagter, sæbebobler, vuggen osv. stimulerer vi alle børnenes sanser. De reagerer helt spontant, og efter få gange er de tydeligt med på alt det der sket, og genkendelsens glæde er stor.

Forældrene lærer salmer og sange, som de kan synge for deres børn, og bliver trygge ved at musicere med dem. Kirkens rum er ideelt at bruge i den henseende, og de danske salmer har en kvalitet, som er unik i hele verden. En vigtig og gammel del af vores kultur.

De er uopslidelige og en dejlig gave at give videre til næste generation.

Babysalmesang er dejligt, klik på billedet og se film fra tidligere babysalmesangshold

Holdoversigt

Alle hold begynder i kirkerummet kl. 10.00. Vi synger i 30-40 minutter, hvorefter vi drikker en tår kaffe/the og spiser en bid brød og noget frugt.

Kontakt Kirke- og kulturmedarbejder Vibeke Bach Hansen på telefon:
40 59 43 01 eller via e-mail: kkm@bangsbostrandkirke.dk
for holdinformation og tilmelding.