Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Orglet

Orgelet er bygget i 2007 af Orgelbyggeriet Marcussen & Søn. Orgelets 21 stemmer er fordelt på følgende måde:

Hovedværk:Svelleværk:Pedalværk:
Principal 8Gamba 8Subbas 16
Oktav 4Gedakt 8Gedakt 8
Superoktav 2Italiensk Principal 4Principal 8
Mixtur lll-lV KorSesquialtera llOktav 4
Bordun 16Vox Celeste 8Fagot 16
Fløjte 8Fløjte 2 
Traversfløjte 4Quint 1 1/3 
Trompet 8Obo 8 
 Tremulant 

 

 

 


Koblinger: HV+SV, P+HV, P+SV, P+HV 4
Registratursystem: Elektrisk med sættekombinationer, Langvad 2000 P
Traktursystem: Mekanisk

 

Vindladesystem: Mekanisk sløjfevindlade
Temperering: Ligesvævende
Orgelet består af i alt 1.222 piber
Værkerne er fordelt således på pulpituret:
Til venstre hovedværk, til højre svelleværk og i midten pedalhus. Hertil kommer fritstående spillebord. Med orgelets 21 stemmer kan der kombineres et væld af klangfarver. Der er en god substans i orgelet i kraft af de runde og fyldige 8’ stemmer, hvilket gør det behageligt at synge til.
Stemmefordelingen er sammensat på en sådan måde, at langt det meste af orgel-litteraturen kan realiseres. Hertil kommer, at orgelet har sætte-kombinationer, hvilket betyder, at organisten kan forudinstallere sine registreringer (klange). Dette er med til at gøre det nemmere for organisten at spille orgelværker med mange registreringer, da der blot skal trykkes på en knap for at skifte klang i stedet for at skulle manøvrere mange registre, når det går stærkt.
Det fritstående spillebord på det forholdsvis store pulpitur er en god detalje. Et fritstående spillebord giver mange muligheder for samspil med andre musikere.
Man kan på denne måde lave et ensemble rundt omkring spillebordet, hvilket giver optimal kontakt musikerne imellem.


Også i korsammenhæng er det en stor fordel, da organist og kor på denne måde har god kontakt, og organisten kan dirigere koret fra orgelbænken.

 

Klaveret

Klaveret i Hånbækkirkener af det japanske mærke "Yamaha" model YUS1.
De modeller, der bliver solgt flest af, er de almindelige U1 og U3, mens YUS1 er den mere sjældne udgave, hvor der er kræset mere for mekanik og indmad. Kort sagt er material-erne bedre i en YUS1, og det kan udøveren og lytteren sagtens mærke og høre forskel på. Det er bedre at spille på, klangen er helt i top og kvaliteten er ikke til at tage fejl af i sådan et instrument!