Engkirkegård på Fladbjerg

Engkirkegård på Fladbjerg

Engkirkegård på Fladbjerg

# Nyheder

Engkirkegård på Fladbjerg

Fladbjerg Kirkegård åbnede i maj måned en ny afdeling med naturprægede gravsteder, hvor frodighed, ro og nye måder at mindes på er i centrum.

Den nye engkirkegård er anlagt med egetræer, langt græs og klippede stier som et alternativ til de mere traditionelle gravsteder.

– Vi oplever en stigende efterspørgsel på gravområder med naturpræg og biodiversitet. Derfor er det vigtigt for os at kunne tilbyde forskellige stemningsmiljøer på kirkegården, siger kirkegårdsleder Michael Høgh.

På en del af området er der opsat mindelanterner, der fungerer som fælles gravmonumenter for fire gravsteder. Lanternerne giver de pårørende mulighed for at tænde et lys til minde om deres kære og skaber samtidig en særlig stemning – især i de mørke timer.

Derudover er der etableret et markant mindeanlæg i toppen af engen: et stort egetræsanker på 2,5 x 2 meter. Ankeret er placeret i en 7 meter bred ring af cortenstål. Her kan pårørende få monteret en messingmønt med navn på personer, der har fået deres aske spredt over havet.

mindeplade på engkirkegård

– Det er noget, vi ofte bliver spurgt om – et sted at mindes, selvom der ikke er et gravsted. Det har vi forsøgt at skabe her, siger Michael Høgh.

Hele området er etableret som et fællesanlæg, hvor kirkegården står for vedligeholdelsen. Alle er velkommen til at komme og besøge engkirkegården.

 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
  Bangsbostrand Kirke
  ·   Søndergade 206
9900 Frederikshavn

Kirkekontorets åbningstider:
Mandag - fredag kl 8.30-12.30
Eller efter aftale
      98 42 06 93
      bangsbostrand.sogn@km.dk