04/11/2025 0 Kommentarer
Har du lyst til at gøre en forskel?
Har du lyst til at gøre en forskel?
# Nyheder

Har du lyst til at gøre en forskel?
Kirken har også brug for dig!
Overvejer du at blive frivillig i kirken – men er du lidt i tvivl om, hvad det egentlig går ud på? Bare rolig! Her kan du læse om to helt konkrete opgaver, hvor vi rigtig gerne vil have flere med på holdet:
- Søndagshygge: Vi mangler et par gode folk, der har lyst til at brygge kaffe og te efter gudstjenesten om søndagen. Det er en hyggelig måde at være med til at skabe fællesskab på.
- Onsdag i Sydbyen: Hver onsdag eftermiddag besøger vi Sydbyen på L.P. Houmøllers Vej. Her er der enten gudstjeneste eller højskolesang – og nogle af kirkens frivillige hjælper med at hente deltagere i kørestol. Her har vi også brug for flere hænder og varme smil.
Vi sørger selvfølgelig for, at vagterne passer ind i din kalender. Der laves vagtplan for tre måneder ad gangen, og du får en grundig introduktion, så du føler dig helt tryg i opgaven.
Klar til at være med?
Kontakt kirke- og kulturmedarbejder Helle Nørgaard Pedersen
? 29 11 06 99
✉️ helle@bangsbostrandkirke.dk
Så tager vi en snak om, hvilke opgaver du har lyst til at hjælpe med.
Fest for kirkens frivillige ?
Alle vores fantastiske frivillige yder en uvurderlig indsats – og det skal selvfølgelig fejres! Derfor inviterer vi hvert år til en fest med lækker mad, god underholdning og dejligt samvær.
Næste frivilligfest: ? 12. februar 2026 kl. 17.00
Vi starter med et sprudlende foredrag og slutter af med et lækkert måltid, som kirkens personale serverer, og så er der tid til at få sig en god snak med andre frivillige i kirken.
Kommentarer