19/02/2026 0 Kommentarer
Release-koncert med Katrine Schmidt
Release-koncert med Katrine Schmidt

I 2023 blev Katrine Schmidt hædret med Danish Music Awards ’Ud Af Det Blå pris' for debutalbummet Laying My Burdens Down.
Nu er hun klar med sit andet album 'Wearing My Heart On My Sleeve' hvor hun vender sorgen, kærligheden, længslen og livets paradokser.
Musikken bevæger sig i et stemningsfuldt landskab af jazzede nuancer, blålige toner og poetisk melankoli. Katrines særlige stemme og evne til at mikse genrer skaber en lyd, der både føles tidløs og nærværende.
Siden udgivelsen af sit debutalbum har Katrine Schmidt gennemgået en markant udvikling, både personligt og musikalsk.
Sangene udfolder sig i et organisk univers med klare tråde til amerikansk singer-songwriter- og jazztradition. De er skrevet over tre år, hvor hun først mistede sin far efter et pludseligt sygdomsforløb og sidenhen oplevede et af livets store mirakler - nemlig at blive mor for første gang.
Lyt til ‘Wearing My Heart On My Sleeve’ HER!
De menneskelige kontraster som sorgen, håbet og kærligheden o gør musikken både vedkommende og genkendelig. Katrine Schmidt formår at omsætte sine egne erfaringer til sange, der taler til noget universelt i os alle.
Med på scenen til koncerten er desuden et stærkt hold musikere bestående af:
Johannes Aaen Jensen
Mark Kühn
Søren Schack
Aske Stubkjær Madsen
Mikkel Grue
Dørene åbnes kl. 19.30
Billetterne koster 75 kr. pr. stk.
EVENTUELT OVERSKYDENDE BILLETTER SÆLGES "I DØREN" FRA KL. 19.30.
Der kan du betale med kontanter eller MobilePay.
Kommentarer