29/10/2026 0 Kommentarer
Torsdagscafé - Bag facaden på Kongens Folk
Torsdagscafé - Bag facaden på Kongens Folk

Bag facaden på Kongens Folk – et indblik i et lukket kristent miljø
Hvordan er det at være en del af et kristent fællesskab, hvor Bibelen følges meget bogstaveligt, og hvor troen sætter tydelige rammer for medlemmernes hverdag?
Sognepræst Kenny Gottlieb Christensen fra Abildgård Kirke fortæller om Kongens Folk, en karismatisk frikirke i Aarhus, som han skrev hovedopgave om, mens han læste teologi.
I forbindelse med sit arbejde lykkedes det ham at komme tæt på menigheden og få et indblik i et kirkeligt miljø, som de færreste kender indefra.
Kongens Folk er kendt for et stærkt internt fællesskab og en kompromisløs tilgang til Bibelen. Samtidig har menigheden været genstand for kritik fra tidligere medlemmer og andre, blandt andet på grund af de krav, der stilles til medlemmernes liv og adfærd, og beretninger om social kontrol og dæmonuddrivelser.
Denne aften giver Kenny Gottlieb Christensen et indblik i et anderledes og omdiskuteret hjørne af det danske kirkeliv. Det bliver en spændende fortælling om tro, fællesskab og grænserne mellem religiøs overbevisning og kontrol.
Arrangementet er gratis og foregår i Sydfløjen.
Kaffe, te og brød kan købes for 30 kr.
Kommentarer