Fødsel

Når et barn bliver født, modtager kirkekontoret en fødselsanmeldelse fra sygehuset eller jordemoderen. 

Hvis forældrene er gift, skal de ikke foretage sig yderligere. 

Er forældrene ikke gift, kan de indgive en omsorgs- og ansvarserklæring, som giver fælles forældremyndighed. Omsorgs- og ansvarserklæringen udfyldes på borger.dk.

Hvis forældrene ikke har mulighed for at benytte sig af den digitale løsning, kan omsorgs- og ansvarserklæringen udfyldes på papirløsning (skema kan fås på kirkekontoret). Dette skema afleveres i så fald på bopælssognets kirkekontor. Husk venligst, at forældre og vitterlighedsvidner skal skrive under samtidig.

Omsorgs- og ansvarserklæringen skal være indgivet til kirkekontoret senest 28 dage efter barnets fødsel. I modsat fald er det Familieretshuset, som behandler faderskabet.